Kender du Maria?

 

 

Maria var en jordisk kvinde, og vi ved ikke meget om hende.

 

Den Maria vi møder i traditionen og i kunsten er opstået af menneskers behov for at leve sig ind i evangelierne og komme nær på de personer, der færdedes omkring Jesus – ikke mindst den person der stod ham nærmest, nemlig hans mor. Gennem hende kom man ham nærmere.

 

Men Maria er mere end det. For den kærlighed og det håb der lyser ud af både poesien og billederne er et vidnesbyrd om, at hun har personificeret en blidhed og en skønhed, som mennesker har trøstet sig ved og i tunge tider set som et lyspunkt midt i tilværelsens elendighed. Men der er både skønhed og bitterhed forbundet med hende. For med tiden blev billedet af den smukke, blide, ydmyge, sagtmodige og føjelige Madonna misbrugt - både som afgudsbillede, med alt hvad der hører dertil - og som et forbilledligt dydsmønster, som i stedet for at vise hen til en større virkelighed blev brugt til at tvinge kvinder ind i fastlåste roller: Der var mange gode grunde til at hun blev tvunget i baggrunden efter Reformationen.

 

De seneste års voksende interesse for Maria, også indenfor vores luthersk-protestantiske folkekirke er imidlertid udtryk for, at det har haft nogle omkostninger, at hun sådan gradvist er forsvundet fra forkyndelse, kirkemusik og billedkunst. På den anden side kan man jo ikke bare skrue tiden tilbage og ukritisk overtage en tradition, man har mistet forbindelsen til. Der må en anden form for tilegnelse til, hvis det ikke skal blive det rene sværmeri.

 

Maria var en jordisk kvinde. Men hun fødte den frelser, der ikke blot var sand Gud, men også sandt menneske. Og bruger man, som udgangspunkt, det gode lutherske princip om at gå til Skriften, opdager man at alt, hvad evangelisterne fortæller om Maria, fortæller de ikke for hendes egen skyld. Jesus er hovedpersonen, og det gælder for Maria som for alle de andre personer i evangelierne, at deres rolle er, at åbenbare forskellige sider af hans væsen igennem deres forhold eller holdning til ham. Og det fører videre til det næste. Allerede Luther henviser til, at Maria var en ganske almindelig ung pige. Hun blev ikke udvalgt til at føde Guds søn på grund af egen fortjeneste, sine dyder eller skønhed, selvom legendestoffet om  hende gerne vil ha´ os til at tro det, - hun blev udvalgt udelukkende af Guds nåde.

 

Alle forsøgene på i tidens løb at ophøje hende til at være mere end et menneske underminerer selve grundlaget for inkarnationen, som er, at Gud møder os hér i den skabte verden, og at han handler gennem almindelige mennesker!

 

At forstå Maria i hendes menneskelighed er at acceptere vores eget kald som Guds almindelig og uperfekte, kaldede og elskede folk.

 

Billederne af Maria skaber deres egen verden. Man kan gå ind i den, eller man kan lade være. Mit bud er, at man bliver beriget, hvis man tør vove springet.

 

Fra indledningen til ”Guds Moder og Himmelens Veninde” af Lisbeth Smedegaard Andersen.