HUNDIGE KIRKE

Langfredag den 6. april 2012

kl. 20.00

 

 

At stå under korset

Lovsangen er Påskens grundtone

 

Medvirkende:

Sognepræst Anne Bredsdorff

Malene Nordtorp, sopran

Kildebrønde Sogns Pigekor

Ivan Gross, orgel

Henrik Colding-Jørgensen, orgel og dir.

 

Program:


Svend-Ove Møller: Introitus til Langfredag. Kor og orgel.

Langfredags-introduktion

FÆLLESSALME 216. Der venter bag Langfredags nat

Læsning: Es 52,13-15 + 53,3-7

Giovanni Battista Martini: Tristis est anima mea. Kor.

FÆLLESSALME 201. Det hellige kors vor Herre han bar

Læsning: Johs, 18,33 - 19,19

Givoanni Battista Pergolesi: "Vidit suum". Solo og orgel.

Læsning: Johs 19,25-30

Gabriel Fauré: af "Messe Basse":

                  Kyrie - Sanctus. Solo, kor og orgel.

Læsning: fra Romanos’: “Jomfru Maria ved korsets fod” (Se Mere)

Gabriel Fauré: af "Messe Basse":

                  Benedictus - Agnus Dei. Solo, kor og orgel.

Prædiken

FÆLLESSALME 349. Herren han har besøgt sit folk

Giovanni Maria Nanino: Naglet til et kors på jorden. Kor.

Læsning: 1. Johs 1, 5-7

Velsignelse

FÆLLESSALME 192. Hil dig, Frelser og Forsoner!

J.  S. Bach: Jesu deine Liebeswunden. Solo og orgel.

 

Oversættelser:

 

Tristis est anima mea usque ad mortem:

sustinete hic et vigilate mecum.

Nunc videbitis turbam quæ circumdabit me.

Vos fugam capietis,

et ego vadam immolari pro vobis.

 

Min sjæl er bedrøvet indtil døden.

Bliv her og våg med mig.

Nu vil I se den trængsel, som omringer mig.

I vil tage flugten,

og jeg går hen for at ofres for jer.

 

Vidit suum dulcem Natum

morientem, desolatum,

dum emisit spiritum

 

"Så sin kære søn, den rene,

i sin død forladt og ene

til det sidste åndedrag".

(N.F.S.Grundtvig)

 

Kyrie eleison.

Christe eleison.

Kyrie eleison.

 

Herre, forbarm dig.

Kristus, forbarm dig.

Herre, forbarm dig.

 

Sanctus, sanctus, sanctus Dominus

Deus Sabaoth.

Pleni sunt coeli et terra

gloria tua.

Hosanna in excelsis.

 

Hellig, hellig, hellig er Herren,

hærskarers Gud.

Himmelen og jorden er opfyldt

af Din herlighed.

Hosanna i det høje.

 

Benedictus qui venit

in nomine Domini.

Hosanna in excelsis.

 

Velsignet være han, som kommer

i Herrens navn.

Hosanna i det høje.

 

Agnus Dei, qui tollis peccata mundi,

miserere nobis.

Agnus Dei, qui tollis peccata mundi,

miserere nobis.

Agnus Dei, qui tollis peccata mundi,

dona nobis pacem.

 

Guds lam, som bærer verden synder,

hav barmhjertighed med os.

Guds lam, som bærer verden synder,

hav barmhjertighed med os.

Guds lam, som bærer verden synder,

giv os din fred.

 

1 Jesu, deine Liebeswunden,

deine Angst und Todespein

haben mich so hoch verbunden,

dass ich kann beständig sein.

 

2 Geist und Seele, Leib und Leben,

Herz und Sinn ist alles dein,

Alles hab ich dir ergeben

Dass ich kann beständig sein.

 

3 Will der Tod das Herze brechen,

senkt man mich ins Grab hinein,

soll mein Mund doch immer sprechen:

Dir will ich beständig sein.

(Christoph Wegleiter)

1 Jesus, dine sår og smerte,

dødens pine, angst og ve,

har mig bundet i mit hjerte,

at jeg altid Dig kan se.

 

2 Ånd og sjæl, ja hele livet,

er dit eje, sind og hu,

alting har til dig jeg givet,

kun på Dig jeg stoler nu.

 

3 Vil mig døden hjertet bryde,

sænkes i min grav jeg ned,

vil min mund dog evigt lyde:

Altid Dig jeg holder ved.

 

 

"Jomfru Maria ved korsets fod".

 

Det læste stykke er del af et såkaldt kontakion. Et kontakion er en prædiken på vers, hvori digteren/prædikantengenfortæller en bibelsk beretning, udlægger den for meningheden og ser den i nye og ukendte sammenhænge.

 

"Jomfru Maria ved korsets fod" er skrevet af salmedigteren Romanos, der levede i det 6. århundrede. Han er født i Syrien og kom til det byzantinske riges hovedstad Konstantinopel (Istanbul), hvor han prædikede i Hagia Sofia-kirken. Romanos sang sin prædiken (kontakiet) fra prædikestolen.

 

"Jomfru Maria ved korsets fod" er skrevet netop til en Langfredagsgudstjeneste og rummer i sin helhed en mængde henvisninger - dels skjulte, dels åbenlyse - til både Det Gamle og Det Nye Testamente og til andre overleveringer.

 

"Jomfru Maria ved korsets fod" former sig som en lang samtale mellem Jesus på korset og hans mor. Maria græder over tabet af sin søn, hun forstår ikke, at hans lidelse eller hendes sorg skulle være nødvendig :"Uden selv at dø og genopstå du vakte jo døde til live. Hvorfor da iler du kæreste søn til ofring og død?".

 

I løbet af samtalen forklarer og fortæller Jesus om nødvendigheden - at han skal dø for at menneskeheden (som kaldes Adam) kan frelses: "For brøden vil bryde klodernes gang. Selv himlen vil blindes, og først når min stemme lyder igen vil den åbne sit øje." Og han trøster sin mor: "Vær rolig o Moder, for du er den første der får mig at se når jeg kommer fra gravenes land."

 

Til slut prises Maria, som den der har det særlige privilegium: "Du skænked' vor Frue den hellige ret at råbe til dig "min søn og min Gud.""

 

Anne Bredsdorff