Julesang i City, lørdag d. 15. december 2012

Et Kor72-arrangement.

Arrangementet blev afviklet i kulde men uden regn eller sne. Der var over 150 sangere, fra Kildebrønde Sogns Pigekor kun fem, da een var af de tilmeldte var syg.

 

 

Prøverne fandt sted i Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1124 København K fra kl. 10.30 til kl. 15, med et par pauser, hvor vi kunne spise den medtagne mad. Der var ikke tid til at gå i byen.

 

Koncerterne fandt sted på Amagertorv på Strøget kl. 16 og 16.30. Ved den første var podierne ikke ankommet endnu, så opstillingen var helt flad, og det var svært at se dirigenten. Podierne blev stillet op inden den anden koncert; til gengæld blæste det meget koldere på dem, der kom højere op. Der var også ret mørkt. Ved de to korte koncerter blev koret akkompagneret af en messingkvartet.

 

Dirigenten Kasper Beck Hemmingsen var hele vejen igennem sympatisk, levende, kompetent og inspirerende. Den kompetente stævneledelse var i hænderne på Lene Garsdal, og Erik Hildebrandt.

 

Programmet var seks numre fra "Kor72 Julesalmer og Christmas Carols 2012", som blev udgivet i anledning af korsammenslutningens 40 års jubilæum:

Mason: Joy to the world

Crüger: Hjerte, løft din glædes vinger

Berggreen/Metz: Julen har englelyd

Wade/Willcocks: O come, all ye faithful

Fransk/Jaques: Angels, from the realm

Schlesien/Öhrwall: Dejlig er jorden

Alle for blandet kor SATB

 

Nogle få fotos fik vi fra Sct. Andreas Kirke, men ikke fra Amagertorv, hvor der var alt for mørkt.

16-12-2012 hcj